Hop til indhold

Optimering af plejeindsatsen i vandløb i forhold til grøde og dennes vækstbetingelser

Projekttitel Optimering af plejeindsatsen i vandløb i forhold til grøde og dennes vækstbetingelser
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Landbrug | Miljø
Teaser Optimering af grødeskæring giver glade lodsejere!
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
- Kontaktperson Lars Kristian Laustsen
Underviser
Lala@easj.dk
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2015 - 31. december 2016
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

På udvalgte prøvestationer foretages opmåling af vandløb, vandstand (vandføring) – ligesom der registreres temperatur og lysintensitet pr. tid. På disse lokaliteter indsamles grøde, der vejes. Måling af temperatur, vandstand og lysmængde registreres via loggere. Øvrige registreringer (herunder opmåling, høst og vejning foretages en gang per uge (evt. færre uden for vækstsæsonen og efter aftale med lodsejere). Høst og dermed opmåling foregår i nye strækninger á een meter pr uge – således at det kan udelukkes at selve ”høsten” får indvirkning på væksten.
Grødens omfang sammenholdes i database med ”lystimer” og temperatur. Der foretages også en sammenligning med profil, vandstand og vandføring til kontrol samt supplerende data.

Endelig vurderes såvel data samt, fremgangsmetoder samt udstyr i forhold til at finde en metode til at kunne iværksætte grødeskæringen på det mest optimale tidspunkt.

- Baggrund og formål

Formål:

At undersøge temperatur og lysintensitetens indvirkning på grødevæksten med henblik på at optimere indsatsen i forhold til, hvornår der bør skæres grøde f.eks. via. varslingssystem.

Baggrund:
I en del vandløb er det nødvendigt at skære grøde (vandplanter) for at forhindre vandet i at stuve op og oversvømme bygninger og landbrugsjord.

Grødens vækstsæson og evt. kraftige opvækst starter imidlertid på forskellige tidspunkter forskellige år og i forskellige vandløb – endog med samme sammensætning af grøde og samme grødeskæring.

Grødeskæringen bliver typisk iværksat enten efter faste datoer til kontrol og check eller efter løbende kontrol. Ingen af delene synes helt optimalt for hverken lodsejere eller vandløbsansvarlige kommune, da begge modeller kræver en heldig balance mellem forbrug af ressourcer på kontrol og grødeskæring på den ene side og rettidig omhu på den anden.
Hypotese:

  • I vandløb omgivet af vedvegetation (skov, trærækker mm) er grødeproblemer sjældnere.
  • Grøden er sjældent et problem om vinteren
  • Grødens vækstsæson og ”eksplosive” perioder er givet relateret til lysintensitet og temperatur givet  i form af ”lystimer” og ”gradtimer”

Kontrollen af vandløbene og plejeindsatsen må kunne optimeres i forhold til lys og temperatur.

Alternativt kan der ved revision af vandløbsloven og udarbejdelsen af nye vandløbsregulativer tænkes at arbejde med flere beplantede strækninger.

- Aktiviteter og handling

– Ugentlige opmålinger – ca. 60 planter fra rod til spids i vækstsæsonen
– Ugentlig høst og vejning af grøde fra én kvm. I vækstsæsonen
– Log af data pr. 5 minut – energi fra lys w/m2 fra minimum 2 stationer
– Log af data pr. 15 minutter – vandstandskote fra minimum 2 stationer
– Log af data pr. time – temperatur °C fra minimum 2 stationer
– Lejlighedsvis overvågning af 100 m vandløbsstrækning med drone
– Ugentlig dataindtastning og beregning af tilvækst i vækstsæsonen
– Årlig afrapportering (2016 i form af WorkingPaper)
– Indføring af studerende i projektet på studieretningen Miljø og Natur generelt
– Indføring og oplæring af 3-4 nye studerende pr. årgang i feltarbejdet herunder udstyr, metoder, indtastning mm
– Deltagelse i diverse arrangementer vedr. vandløbspleje
– Udarbejdelse af info samt andre input og oplæg i forbindelse med deltagelse i diverse arrangementer, forespørgsler samt høringer

- Projektets Metode

– I projektet arbejdes ud fra en induktiv empirisk tilgang. Planternes tilvækst sammenholdes med temperatur, målt energi fra lys samt gennemsnitstimer pr. dag med tilstrækkeligt lys – alt på ugebasis over vækstsæsonen.

- Projektets Forventede Resultater

– En forundersøgelse hvor sammenhængen mellem grødevækst i forhold til graddage og lysdage er dokumenteret eller afkræftet
– Efter 2018 En for undersøgelse hvor sammenhængen mellem den tilstedeværende grødes vækst i forhold til temperatur og lys er bedre verificeret.

- Projektets Forventede Effekt

Hvis denne sammenhæng findes ventes efter yderligere undersøgelser:
Ændret praksis i aktivering af grødeskæring, så den ikke fortages efter termin eller løbende kontrol – men efter behov varslet ud fra graddage og lysdage (akkumuleret energi fra temperatur over tid). Ændrede regulativer i forhold til plantning langs vandløb

Tags Grøde | Grødeskæring | lodsejere | vandløb | Vækstbetingelser
Deltagere  
- Studerende Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
  • - Jordbrugsteknolog (7)
- Medarbejdere
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere Gefion | Slagelse Kommune, Center for Teknik og Miljø | Leica Geosystems
Finansiering  
- Intern
- Ekstern 100% | Eksterne statslige kilder | Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Workingpaper
Workingpaper
Workingpaper