Hop til indhold

Digital Ledelseskultur

Projekttitel Digital Ledelseskultur
Projekttype Innovationsprojekter
Frascati Nej
Tema Business | IT
Teaser Digital Ledelseskultur er et kompetenceudviklingsprogram, som over 3 år vil styrke de digitale kompetencer hos ledere og nøglemedarbejdere i SMV'er.
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi
- Kontaktperson


Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. september 2018 - 31. august 2021
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Digital Ledelseskultur giver virksomhedslederne kompetencerne til at omsætte drømme til virkelighed.

Digital Ledelseskultur (DLK) er et kompetenceudviklingsprogram, som over 3 år vil styrke de digitale kompetencer hos ledere og nøglemedarbejdere i 420 danske mikro, små og mellemstore virksomheder (SMV’er), så de bliver i stand til at sikre virksomhedens langsigtede overlevelsesstrategi.

Projektets aktiviteter skal bidrage til lederens og nøglemedarbejderes digitaliseringskompetencer, gennem målrettede og skræddersyede kompetenceforløb, der tager udgangspunkt i virksomhedernes problemstillinger, behov og ambitioner, samt virksomhedens/lederens faglige domæne.

Bag projektet står et stærkt nationalt konsoritum af  erhvervsakademier, professionshøjskoler, UCN/UCL, universiteter, innovationsnetværk og erhvervsorganisationer med flere, som alle har det til fælles, at de har massiv erfaring med digitalisering og ledelse. I spidsen af projektet finder man projektleder Lifestyle & Design Cluster og projektansvarlig UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole som står for at sikre, at deltagende ledere og nøglemedarbejde tilføres nye og nødvendige digitale kompetencer, som kan hjælpe til vækst, stigende produktivitet, øget konkurrenceevne, effektive arbejdsgange, samt nye forretningsmodeller.

- Baggrund og formål

Danmark skal have fuldt udbytte af den digitale omstilling

Af samme årsag har Erhvervsstyrelsen lanceret en række initiativer, der skal løfte Danmarks digitale potentiale i SMV’er. Ét af de tiltag er projektet ”Digital Ledelseskultur”. Initiativet er igangsat af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med et konsortium bla. Erhvervsakademi Aarhus med UCL i spidsen.

 

Projektet Digital Ledelseskultur bygger på erfaringerne fra projektet Digital Vækstkultur (DVK) – hvor det var tydeligt at effekten var størst der, hvor ledelsen havde taget strategiske valg om at fokusere på digitalisering og indså, at det er vigtigt for videreudviklingen af deres virksomhed. Digital Ledelseskulturs primære formål er at skabe et kompetenceudviklende forløb, der udvikler 770 danske SMV’er. Igennem det treårige forløb skal disse virksomheder via forskellige initiativer med fokus på tilbud til den øverste ledelse udvikle sig rent digitalt, så de er i stand til at sikre virksomhedens
langsigtede overlevelsesstrategi.

- Aktiviteter og handling

Aktiviteter og handling:

Projektet består af følgende hovedaktiviteter:

  • Screening af virksomheder og ledere.
  • Kompetenceforløb.
  1. Seminarer.
  2. Sparring og praksis i egen virksomhed
  3. Kompetencenetværk.
  • Formidling og Brobygning

 

Et eksempel på et forløb kunne være:

  1. Virksomheden rekrutteres og screenes til deltagelse i forløbet.
    Første gang virksomhedsledelsen og nøglemedarbejderne mødes i projektet, er ved et mindre, lokalt kompetencenetværk – hvor der arbejdes i et workshopformat.
  2. Som opfølgning på denne workshop afholdes 1:1 sparring mellem den enkelte virksomhed og videninstitutionen – Her etableres en handlingsplan for virksomhedens og deltagernes kompetenceforløb.
  3. Herefter inviteres virksomheden ind til et samlet seminar, hvor erhvervsakademiet har benyttet indsigten fra 1:1 sparringen til at tilrettelægge seminarprogrammet. Seminarene afvikles af Erhvervsakademiet og evt. i samarbejde med et universitet.
  4. Herfra følger den kendte DVK model, hvor der veksles mellem workshop i
    kompetencenetværkene, 1:1, samt tilbagevendende seminarer.
- Projektets Metode

Igennem velafprøvede metoder, øvelser og læringsforløb søger projektet at kompetenceudvikle den øverste ledelse samt andre nøglepersoner i virksomheden, da al Erhvervsstyrelsens erfaring viser, at netop disse personer skal være dybt involveret og engagerede i en digital strategi, hvis en digital kultur skal forankre sig i virksomhedens DNA. Digital Ledelseskultur er et kompetenceudviklende program, hvor virksomhederne tilbydes forløb, der strækker sig over 10 mdr. Igennem forløbet er det afgørende at der er flere medarbejdere fra samme virksomhed der deltager, for at sikre forankring af ny viden. Virksomheden modtager et forløb, der tager afsæt i deres udfordringer. De uddannes gennem en vekselvirkning af kompetencenetværk, seminar og 1:1, og niveauet tilpasses ud fra strategisk og specialiseret viden fra Universiteterne, samt erhvervs og praksisnær uddannelse fra erhvervsakademierne

Processen og strukturen for forløbet ses i figuren nedenfor:

- Projektets Forventede Resultater

Projektet skal igennem kompetenceforløbne sikre at tilføre ledere og nøglemedarbejde nye og nødvendige digitale kompetencer, som kan hjælpe til følgende i de danske SMV’er:

  • Vækst
  • Stigende produktivitet
  • Øget konkurrenceevne
  • Effektive arbejdsgange
  • Nye forretningsmodeller
- Projektets Forventede Effekt

Det forventes at effekten fra kompetenceforløbet udmunder i følgende:

  • Mindste 90% af projektets deltagere finder at projektet har forøget deres kompetenceniveau
  • Jobskabelse i deltagende virksomheder 2 år efter deltagelsen
Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere
- Virksomhedsrepræsentanter Lifestyle & Design Cluster
- Andre
Partnere Lifestyle and Design Cluster | IT Branche organisation | Dansk Industri | Dansk Erhverv | SMV danmark | Lederne | CBS | Aarhus School of Business and Social Science | KEA | UC Lillebælt, | EUC Sjælland | CPH Business Academy | Professionshøjskolen UCN – Aalborg | Aarhus Universitet
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen Danske micro, små og mellemstore virksomheder
- Publikationer Afholdelse af event
Website/blog
Andet (venligst beskriv)