Hop til indhold

BOOST Potentialet – karakterdannelse til det 21. århundredes arbejdsmarked

Projekttitel BOOST Potentialet – karakterdannelse til det 21. århundredes arbejdsmarked
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Undervisning
Teaser Hvordan kan dannelse og udvikling af de studerendes personlige karakteregenskaber indarbejdes i erhvervsakademiuddannelserne?
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)
- Kontaktperson


Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. august 2018 - 30. oktober 2019
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

 

Projektet undersøger om-, og hvordan EAAA som uddannelsesinstitution kan arbejde aktivt og professionelt med at styrke de studerendes personlige kompetencer med henblik på at forberede dem til fremtidens omskiftelige arbejdsmarked.

Projektet tager afsæt i en hypotese om, at mange aspekter af karakteregenskaber er foranderlige og påvirkelige og kan læres og udvikles gennem praksis. Projektet opsamler gennem et interventionsforløb erfaringer med følgende:

1) At give de studerende viden om dannelse

2) Det konkrete arbejde med 6 udvalgte karakteregenskaber.

 

På baggrund af blandt andet interventionsforløbet er målet at give anbefalinger til, hvordan uddannelsesinstitutioner og potentielt aftagervirksomheder kan arbejde aktivt og professionelt med at styrke de personlige karakteregenskaber, der efterspørges for at lykkes i det 21. århundrede.

- Baggrund og formål

Erhvervsakademi Aarhus anser dannelse af de studerende som en kerneopgave og har i Strategi 2018 et erklæret mål om at have fokus på at styrke de studerendes personlige kompetencer via uddannelserne. Det skal bl.a. ske ved at understøtte de studerende i selvstændighed, initiativ, innovation, entrepreneurship og evnen til selvledelse. Målet er, at der blandt studerende på akademiet er en relevant arbejdspladskultur, som forbereder de studerende bedst muligt på arbejdslivet.

 

Der er i strategi 2018 og den strategiske rammekontrakt iværksat en række initiativer under overskriften ”dygtige, innovative og professionelle studerende”, men der er ikke formuleret et egentligt koncept for, hvordan Erhvervsakademi Aarhus konkret skal arbejde med at udvikle de studerendes personlige kompetencer.

Disse initiativer afspejles i Erhvervsakademiuddannelsernes kompetencemål, der i stigende grad omhandler den studerendes forholdelsesmåde som fagpersoner i den profession eller det faglige felt, de kommer ud i efter endt uddannelse. Det er dog sjældent konkretiseret hvordan disse kompetencemål opfyldes gennem uddannelsen. Det rejser et behov for at tydeliggøre og konkretisere hvilke dannelsesprocesser, den studerende skal gennemgå på uddannelsen, og hvordan de rent praktisk kan indarbejdes i uddannelserne.

 

Forskning i fremtidens kompetencebehov bekræfter vigtigheden af personlige kompetencer som supplement til de faglige for at kunne navigere i en stadig mere usikker og omskiftelig verden. Der peges på et behov for, at uddannelsesinstitutioner påtager sig at arbejde aktivt og professionelt med at styrke ikke kun de studerendes faglige- men også deres personlige kompetencer via uddannelserne.

 

Behovet for at arbejde med at udvikle de studerendes personlige kompetencer understøttes ligeledes af forskning i Erhvervsakademistuderendes motivation (BOOST, EAAA 2017), som peger på, at en del studerende oplever udfordringer i forhold til at være vedholdende, at kunne planlægge sin tid og få udført planlagte aktiviteter.

 

Formål:

Formålet er således at undersøge, hvordan EAAA som uddannelsesinstitution kan bidrage til de studerendes almene dannelse og udvikling af personlige karakteregenskaber som en integreret del af uddannelsen.

- Aktiviteter og handling
  • Interview med Charles Fadel, formand for uddannelseskomiteen ved BIAC-OECD, grundlægger og leder af Center for Curriculum Redesign og forfatter til bogen Fire-dimensional Uddannelse. Formål: Input til interventioner
  • Dialog med Mette Hald, Thomas Cook m.fl. relevante personer. Formål: Input til interventioner
  • Litteraturstudie – hvordan har andre arbejdet med at udvikle personlige kompetencer. Formål: Input til interventioner
  • Formulering af idékatalog til uddannelsesforløb
  • Udvikling af spørgeguide til evaluering. Formål: Effektmåling af interventioner
  • Udvikling af interventioner samt gennemførelse på ét hold. Ansvarlig: Mette Hald
  • Igangsætning og observation af interventioner – herunder workshops/brief af undervisere.
  • Analyse og formidling til uddannelsesinstitutioner, virksomheder og studerende.
  • Publikation (produktion)

BOOST projekt vil munde ud i konkrete anbefalinger til det videre arbejde med det studerendes karakterdannelse som en del af uddannelserne. Anbefalingerne skal formidles blandt andet gennem et eller flere oplæg på relevante konferencer, såvel som aktiviteter og resultater i projektet kommunikeres på bloggen https://boostmotivation.wordpress.com og indlæg i relevante medier løbende.

Anbefalingerne og erfaringerne vil blive samlet i et ”BOOST potentialet” inspirationskatalog eller andre konkrete handlingstiltag til uddannelsesinstitutioner/-chefer samt aftagervirksomheder.

- Projektets Metode

I projektet opsamles erfaringer med at arbejde med udvikling af bestemte personlige kompetencer ved hjælp af et målrettet forløb med udgangspunkt i modellen ”Fire-dimensional uddannelse”. Forløbet afprøves på seks udvalgte hold af bachelorstuderende på Erhvervsakademi Aarhus i efterårssemestret 2018. Forløbet bryder med normal praksis, idet forløbet ikke tidligere har været en del af uddannelsen.

Strukturen er illustreret i figuren nedenfor:

- Projektets Forventede Resultater
  • De deltagende studerende oplever at få konkret viden, udvikling og udbytte af at deltage i projektet
  • Virksomhederne får viden om, hvordan EAAA har arbejdet med udvikling af de studerendes personlige kompetencer og evt. nogle anbefalinger til, afhængigt af projektets resultater, hvordan de som praktik- og aftagervirksomheder kan understøtte de studerendes personlige udvikling. Dermed øges værdien og udbyttet af praktikforløb og graduate programmer for både virksomheder og studerende.
  • Ud fra projektets resultater formuleres der anbefalinger til det videre arbejde med karakterdannelse og udvikling af personlige kompetencer, målrettet studerende, undervisere på alle EAAAs uddannelser.
  • Projektet resulterer i mindst 3 workshops for projektets interessenter i løbet af 2019
  • Projektet resulterer i et inspirationskatalog, konkret forløb eller andre vidensdelingstiltag til studerende, undervisere på alle EAAAs uddannelser samt andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder i løbet af 2019
- Projektets Forventede Effekt

At konkrete output i form af valgfag, inspirationshæfte, formidling og efterfølgende arbejde blandt undervisere kan få indflydelse, virkning og effekt på tilgangen til uddannelsesperspektiv, motivation og didaktik ift. de studerendes uddannelse og karakteregenskaber i en bredere sammenhæng på de videregående uddannelser i Danmark.

 

At Erhvervsakademi Aarhus lever op til mål 1 i den strategiske rammekontrakt 2018-2022 om at uddanne dygtige og innovative studerende, der lykkes på det 21. århundredes arbejdsmarked.

Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere BOOST Potentialet – karakterdannelse til det 21. århundredes arbejdsmarked

- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere Charles Fadel, Center for Curriculum Redesign (https://curriculumredesign.org/about/team)
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Anden artikel
Andet (venligst beskriv)
Andet (venligst beskriv)
Workingpaper