Unge kvinders adfærd på aktiemarkedet

Eksisterende forskning har belyst en forskel på mænd og kvinders investeringsadfærd, hvor mænd bl.a. kunne konkluderes at handle over 45 % oftere end kvinder (Barber and Odean 2001), hvilket bakkes op af forskerteamet Charness og Gneezy, som ligeledes peger på en lavere handelsaktivitet hos kvinder. Derudover at kvinderne har lavere risikovillighed (Charness and Gneezy 2012)

Kvinder er særligt i de seneste år begyndt at investere i større grad end tidligere. Denne tendens er noget, både pengeinstitutter og investeringsplatforme beretter om. Danmarks største digitale platform, hvad angår privates opsparinger i og handler med aktier og værdipapirer, Nordnet, beretter om ”hypervækst” i nye kunder (Nordnet Danmark 2021). Denne vækst er særligt understøttet af, at andelen af kvindelige investorer er støt stigende med 40 % i 2021 mod blot 21,1 % i 2019 og 30,8 % i 2020 (Thielst 2021).

Med en øget tilgang af kvindelige investorer på markedet, er der et incitament til at belyse, hvad den gennemsnitlige investor i det yngre kvindesegment fra 18-29 år (med udgangspunkt i livsløbsfasemodellen) vælger af porteføljesammensætning i sammenligning med unge mænd i samme aldersgruppe.

Projektets formål er dermed at teste følgende hypotese:

”For unge mennesker i alderen 18-29 år, med interesse for økonomi, er kvinders porteføljesammensætning og risikoprofil sammenlignelig med mænds”

Viden opnået i projektet skal bidrage til vores finansøkonom- og finansbachelorstuderendes undervisning i fagene Privatøkonomisk rådgivning, Salg og rådgivning, Forretningsforståelse, Finansiel rådgivning samt Finansielle forretninger.

Når finansstuderende efter endt uddannelse kommer ud på arbejdsmarkedet, vil en del af dem, på længere sigt, arbejde med emnet ”investering”. Viden om adfærden hos danske kvinder i aldersgruppen 18-29 år, og en mulig forskel ift. unge mænd i samme aldersgruppe, vil derfor være aktuel at kunne give dem i undervisningen. Med den viden kan de bedre tilpasse deres rådgivning ud fra det segment, de rådgiver, samt give denne viden videre til kommende arbejdspladser.

Projektet skal skabe værdi hos pengeinstitutterne (som IBAs aftagere af finansstuderende) ved at tilbyde dem en øget indsigt i samt forståelse af deres kvindelige “investorkunder” som kundesegment.

Ydermere vil studerende med en opdateret viden om et kvindeligt segment, der har vækstet meget i den finansielle sektor de sidste år, være med til at give sektoren en øget forståelse for segmentet og ændre på en eventuel forforståelse om de kvindelige investorer.

Herudover formidles resultaterne til vores omfangsrige finansnetværk på LinkedIn, mens der skabes værdi hos Koldings erhvervsliv i form af formidling til et netværk af unge, ambitiøse mennesker, som kan have en personlig interesse i investering.

Der er arbejdet ud fra et Gantt-kort over en forventet arbejdsproces, hvor der bl.a. er foretaget dataindsamling ultimo marts.

Litteraturstudie og planlægningen af dataindsamlingen er foregået fra januar til marts 2022.

Gate 1 (fra idéfase til projektplanlægning): Ultimo januar 2022
Gate 2 (fra projektplanlægning til projektgennemførelse): Medio marts 2022
Gate 3 (fra projektgennemførelse til projektafslutning): Ultimo august 2022
Gate 4 (afslutning af projektet): forventes gennemført ultimo 2023

Visualisering af undersøgelsesdesign:

Forundersøgelsen af den eksisterende teori er foregået gennem desk research, mens planlægningen af den primære dataindsamling, der danner grundlag for vores analyse, er foretaget med udgangspunkt i den udvalgte og relevante eksisterende teori.

De primære data, en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, er blevet indsamlet blandt studerende i faget Privatøkonomisk rådgivning på finansøkonom, 2. semester. Spørgeskemaundersøgelsen blev planlagt som en del af en temadag som en relevant del af undervisningsemnet ”Investering”, og det er foregået på baggrund af en kort teoretisk introduktion, som skal simulere et rådgivningsmøde i et pengeinstitut omkring investering. Det mulige antal respondenter i undersøgelsen var 70 studerende, hvoraf 59 deltog, og heraf hørte 49 respondenter under målgruppen fra 18-29 år. De resterende 10 besvarelser fra respondenter over 30 år er frasorteret og forbeholdt perspektiveringen i forskningsprojektet. Spørgeskemaet er besvaret individuelt og kategoriseredes i databehandlingen ud fra køn.

Spørgeskemaet er indledt med lukkede, faktuelle spørgsmål som køn og alder og herudover, om man har investeringserfaring samt vurdering af eget vidensniveau ift. investering. Med udgangspunkt i porteføljeteorien, et oplæg omkring investering og risiko samt grupperesearch, er de studerende herudover givet 25 investeringsmuligheder. Investeringsmuligheder, de hver især har skullet sammensætte en simuleret portefølje ud fra med den kontante opsparing (100.000 kr.), de fiktivt har fået.

Ud fra spørgeskemaet er respondenternes risikoprofiler analyseret med udgangspunkt i deres individuelle porteføljesammensætninger for at fastslå, om den unge kvindelige kontra mandlige investors investeringsprofil er sammenlignelig.

Dataindsamlingsdagen så således ud, og det er foregået i faget Privatøkonomisk rådgivning med en seks lektioners temadag:

Visualisering af dataindsamlingsdagen:

For uddybning af ovenstående visualisering:

• Introduktion af dagen: Kundevendt perspektiv på investering”. Introduktionen sker af os forskere, hvor vi agerer undervisere som sædvanligvis i faget
• Introduktion fra os af ekstern oplægsholder, Lars Brian Bach. Lars vil blive præsenteret som investeringsekspert og Årets underviser 2020 (præsentationen skal skabe motivation til aktiv deltagelse)
• Oplæg, Lars Brian Bach – “Aktier og obligationer” (præsenteres ganske objektivt og uden ”anbefalinger” eller andre subjektive overvejelser)
• Fælles grupperesearch: Gruppevis får de noget, der ligner en almindelig informationssøgning: Udvalgte aktier og obligationer skal, gennem informationssøgning, klassificeres i forhold til risiko. (Resultaterne heraf skal anvendes individuelt, når de efterfølgende skal sammensætte en individuel portefølje)
• Spørgeskema – Faktuelt-generelle spørgsmål om alder, køn og om de har investeringserfaring. Herudover hvordan de vurderer egen viden om investering efterfulgt af et individuelt porteføljevalg (aktier, obligationer og kontant)

Projektets teoretiske ståsted:

Projektet er udarbejdet med udgangspunkt i et neopositivistisk ståsted (Guba 1990). Her oparbejdes viden med udgangspunkt i eksisterende teori, hvor der søges at opnå en objektiv forståelse med en kritisk tilgang til egen rolle, metodologi og resultater.

I Heldbjergs fortolkning (Heldbjerg 2012) af Gubas fire videnskabelige paradigmer fra 1990, beskrives neo-/postpositivismen med hhv.:

• En ontologi som kritisk realist; fænomener eksisterer men kan aldrig fuldt ud begribes, da naturlove kun kan klarlægges i et begrænset omfang
• Epistemologi som modificeret objektivist; objektivitet ønskes opnået, men undersøger er bevidst om, at det kan kun tilstræbes, og konstruktiv kritik fra omverdenen er en nødvendighed
• Metodologi som modificeret eksperimenterende; undersøgelsen skal tilstræbes udført i naturlige omgivelser

Teoretisk rammesætning for projektindholdet:

Generel adfærdsøkonomi:

• Thinking fast and slow (Kahneman 2012) – System 1 (”hurtigt tænkende”) + System 2 (”resonerende”)

 Porteføljeteori:

• Foundations of portfolio theory (Markowitz 1991, 1952)– (Optimal investoradfærd og porteføljesammensætning)
• Finansielle markeder i samfundsøkonomisk sammenhæng (Skak, 1991)
• Investering i aktier: en generel indføring i teori og praksis (Clausen, 2018)

Adfærdsøkonomi ift. køn:

• Boys will be boys: Gender, overconfidence, and common stock investment (Barber and Odean 2001)– (Mænd handler mere og oftere end kvinder)
• Strong evidence for gender differences in risk taking (Charness and Gneezy 2012)– (Kvinder tager mindre risiko end mænd)

For en nærmere beskrivelse af projektets teoretiske rammesætning samt positionering af projektet i forhold til forskning på området henvises til working paper over teorien i projektet.

Projektets empiri:

Projektets empiri består af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt IBAs 3 hold finansøkonomstuderende på 2. semester med 49 studerende i målgruppen (og 10 respondenter uden for målgruppen med alderen +30 år) af 70 mulige. De studerende har i spørgeskemaet valgt en porteføljesammensætning (aktier, obligationer og mulighed for kontant opsparing). Forud for spørgeskemaet har respondenterne fået en objektiv præsentation af investeringsteori, som skulle sikre dem et teoretisk fundament og et vidensgrundlag til deres porteføljevalg.

Der eksisterer en omfattende mængde forskning og studier med empiri, som beskriver mænd og kvinders investeringsadfærd og forskelle herunder. Disse kønsforskelle eller -ligheder ønskedes belyst i vores undersøgelse i en dansk kontekst med unge mennesker mellem 18 og 29 år med økonomisk interesse, som, jævnfør livsløsefasemodellen (Sørensen et al 2021), endnu er sidst i teenageårene (18 til 20 år) eller er unge voksne mellem 21 og 29 år.

Der vil være stor relevans i belysning af netop dette emne i en dansk kontekst, da eksisterende empiri hovedsageligt er udenlandsk, og vores danske empiri kan skabe vigtig viden til rådgivning af danske investeringskunder.

• - Finansøkonom, Kolding (70)

• Der skal være særlig opmærksomhed omkring reliabiliteten i undersøgelsen i kraft af vores relation som undervisere for de studerende
• Hvad angår ekstern validitet, er der stor opmærksomhed på, om de finansstuderende, som respondenter i undersøgelsen, er repræsentative for den gennemsnitlige “unge dansker” med økonomisk interesse mellem 18 og 29 år. Dette set i lyset af, at man også kunne have udvalgt respondenter fra andre typer økonomiuddannelser, på digitale økonomiplatforme m.m.

Metodisk er der gjort store overvejelser omkring dette element, og med udgangspunkt i livsløbsfasemodellen (Sørensen et al 2021) vurderes disse respondenter at være sammenlignelige med den ”gennemsnitlige unge dansker” med økonomisk interesse i aldersgruppen grundet deres valg af finansuddannelse i denne livsfase.