Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov
I Information torsdag den 28. november 2019 havde jeg en kronik med overskriften:
»Mere urørt skov er ikke klimarigtigt«.
Hovedbudskabet er, at urørt skov ikke sparer i CO2-regnskabet i samme omfang som produktionsskov. Dette budskab er Andreas Pedersen, som er bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, ikke enig i. I sit indlæg fra den 28. december 2019 skriver han blandt andet:
»Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversitet. Derfor bør politikerne i energihandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå.«
Der er dog to meget alvorlige fejl i Andreas Pedersens indlæg. Han skriver, at afbrænding af træflis udleder mindst lige så meget CO2 som kul, og at atmosfæren derudover ikke skelner imellem, om drivhusgasserne kommer fra det ene eller det andet.
Men det er netop det, atmosfæren gør. Alt træ, der bliver brændt, udleder CO2, men den mængde CO2 svarer til den CO2, som træerne optog, da de voksede for få år siden. Nettoudledningen er derfor nul.
Fyrer vi derimod med kul, er den CO2, der udledes, bundet for millioner af år siden og er derfor med til at forøge atmosfærens indhold af drivhusgasser. Og det er jo netop det, vi vil undgå.
For det andet skriver Andreas Pedersen, at jeg »overser, at kulstofkredsløbet i skoven under jorden har en vigtig betydning for lagring af kulstof, og at selv meget gammel skov fortsat vil kunne ophobe kulstof også fra dødt ved«. Fordi »meget af det går i jorden eller bliver optaget i økosystemet«.
Hertil er kun at sige, at skovforskningen påviser, at der bindes lige så meget kulstof i jorden i en produktionsskov som i en urørt skov. Der er ingen påviselig forskel.
Til sidst vil jeg være grov og sige, at Andreas Pedersens måde at behandle skovene på vil skabe bunker af råddent træ med nogle muligvis sjældne biller og ingen kulstofbinding, mens produktionskovene binder 1.000 tons CO2 årligt pr. km². Og da drivhuseffekten for mig er det store dyr i verden, holder jeg fast i produktionsskovene.
Niels Heding er seniorforsker (emeritus) og dr.agro.