Mentorordning – en måde at fastholde studerende på tekniske erhvervsakademiuddannelser?

Artiklen præsenterer en undersøgelse af mentorordningernes betydning for studerende på første årgang på tre erhvervsakademiuddannelser: VVS-installatøruddannelsen, laborantuddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen, som har organiseret sig med tre forskellige mentorordninger.

Undersøgelsen peger på, at mentorordningerne især har en betydning i forhold til de nye studerendes tilknytning til praksisfællesskaber. Det kan være praksisfællesskaber på studiet eller praksisfællesskaber i forhold til det kommende erhverv, hvor mentorordningerne så også kan bidrage til en spirende professionsidentitet blandt de nye studerende. De studerendes deltagelse i mentorordninger gør altså, at de bevæger sig i en indadgående bane i forhold til studiets praksisfællesskab, hvilket sandsynliggør, at de fastholdes på studiet.

I Danmark er det en udfordring at tiltrække og fastholde studerende på de korte og mellemlange STEM uddannelser. Det største frafald ses på de studerendes første to år på studiet, hvilket senest er blevet bekræftet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2021. På denne baggrund er der etableret flere forskellige tiltag, der har som målsætning at øge fastholdelse, hvilket man blandt andet kan se en oversigt over i en videnopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2018.

For at få viden om, hvordan mentorordninger på Erhvervsakademiuddannelserne   er virksomme i forhold til at fastholde studerende, er der undersøgt tre cases. De tre cases repræsenterer mentorordningerne på VVS-installatøruddannelsen, laborantuddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen. Disse tre er udvalgt, fordi de repræsenterer en variation (Flyberg, 2015) i forhold til overrepræsentation af køn der vælger uddannelserne. Desuden er der en variation i forhold til hvorvidt deltagelse i mentorordning er frivillig eller at deltagelse indgår som en del af undervisningen. Sidst er der i de tre cases variation i forhold til deres forståelse af hvad mentorindsatser skal pejle imod.

Hver case består af en mentorordning bestående af brugere af mentorordning (mentee), ansvarlige undervisere fra den givende uddannelse og i en case ydermere mentorer som er studerende fra uddannelsen, som er ansat som mentorer.

Data er indsamlet ved kvalitative interviews. Interviewene blev lydoptaget og transskriberet lydret. Kvalitative interviews er valgt, fordi det giver adgang til den interviewedes oplevelser. (Tanggård & Brinkmann, 2010). Der har i alt deltaget 28 studerende, der deltager i mentor ordning, 5 studerende der er ansat som mentorer og tre ansvarlige undervisere, hvor to af dem har mentorrolle. Analysen er fremkommet gennem gentagne læsninger, hvor der har været fokus på deltagernes erfaringer og oplevelser med mentorordningerne.