Hop til indhold

Platform2Business

Projekttitel Platform2Business
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Teknologi
Teaser Projektet undersøger, hvordan SMV'er bruger og anskuer online markedspladser i lyset af EU's nye forordning Platform2Business
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Cphbusiness
- Kontaktperson Tine Bork
Adjunkt
bork@cphbusiness.dk
36 15 45 00
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2022 - 31. december 2022
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Projektet undersøger, hvordan små- og mellemstore danske virksomheder bruger og anskuer online markedspladser i lyset af EU’s nye forordning Platform2Business.
En projektgruppe ved Cphbusiness har derfor igennem 2022 arbejdet med emnet.

Projektgruppen har afgrænset problemstillingen til at fokusere på den del af forordningen, der handler om data og virksomheders adgang til data fra de digitale platforme, og har derfor arbejdet ud fra et eksplorativt forsknings- og udviklingsspørgsmål, der hedder:

Hvordan har P2B forordning påvirket danske SMV’er?

For at kunne besvare problemformuleringen har projektgruppen arbejdet med følgende underspørgsmål:

  • Har de små virksomheder kendskab til forordningen?
  • Er de opmærksomme på hvilke data, der opsamles på disse platforme?
  • Kan de se potentialet i at bruge data fra platformene? Og hvad vil det kræve af de små virksomheder at bruge platformsdata?
  • Hvordan er styrkeforholdet mellem de digitale platforme og de små virksomheder mht. brug af data?
  • Hvor langt er platformene og de små virksomheder med implementeringen af den del, der handler om data og transparens?
- Baggrund og formål

EU-kommissionen har udarbejdet en P2B-forordning, der har til formål at stille erhvervsbrugere af digitale platforme (som f.eks. Amazon, Boozt, Zalando og Matas) bedre, end det er tilfældet i dag. Det er således formålet, at erhvervsbrugerne skal kunne se hvilke data de enkelte platforme bruger – dvs. der skal skabes øget transparens. Det er op til de enkelte EU-lande at implementere direktivet, og her spiller konkurrencestyrelsen en væsentlig rolle som den myndighed i Danmark, der opsamler klager over platformene. Herudover har konkurrencestyrelsen vigtige opgaver i forbindelse med kommunikation og løbende opfølgning af, hvordan implementering forløber.

 

Ud fra vores analyser kan vi konkludere, at meget få små virksomheder har kendskab til forordningen, og de er ikke opmærksomme på det potentiale, der ligger i at bruge data. Det virker også, som om platformene ikke har gjort en indsats for at øge transparens af data – og derfor har direktivet stort set ikke haft nogen effekt endnu.

På sigt bør virksomheder, der sælger produkter via de digitale platforme, søge at udvikle egne kompetencer inden for brug af data fra platformene. Her kan Cphbusiness og andre erhvervsakademier bidrage med relevant efter- og videreuddannelse samt ved at stille praktikanter fra relevante studieretninger til rådighed.

- Aktiviteter og handling

Tilgangen i projektet har været følgende handlingsplan:

  1. Afsøgt eksisterende information om P2B forordningen.
  2. Gennemført et observationsstudie af platforme.
  3. Gennemført interviews med 3-5 SMV’er.
  4. Testet platforme af
- Projektets Metode

Projektgruppen har afsøgt eksisterende information om de digitale platforme, gennemanalyseret forordningen, gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt Cphbusiness-studerende, gennemført kvalitative interviews med stakeholders – rådgivere, en juraprofessor, Konkurrencestyrelsen, små virksomheder, der sælger produkter via digitale platforme, samt analyseret en af de større platforme på markedet.

- Projektets Forventede Resultater
- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Cphbusiness
Just Kjærgård Pedersen
Jesper Hansen
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Rapport