Annonce:
Annonce:

Niårig pige dræbt af tre pitbullterriere

Pigen kom kørende på cykel, da hun pludselig blev angrebet af tre hunde

Niårige Emma blev brutalt bidt ihjel af tre pitbulllterriere. Foto: GoFundMe
Niårige Emma blev brutalt bidt ihjel af tre pitbulllterriere. Foto: GoFundMe
Annonce:

En kun niårig pige døde mandag, da hun blev udsat for et voldsomt angreb fra tre pitbullterriere, der kastede sig over hende, mens hun kom cyklende på en lille vej bag sit hjem i storbyen Detroit i staten Michigan i USA.

Den spinkle, lille Emma Valentina Hernandez' nakke blev bidt i stykker af de tre glubske hunde, der ikke ville slippe den lille pige.

Det skriver flere medier, heriblandt The Detroit News og Deadline Detroit

Naboen Edward Cruz var vidne til det brutale angreb, og han begyndte at kaste mursten mod hundene. Det var dog for sent. Pigen døde af sine kvæstelser.

Smed mursten på hundene
'Jeg gik udenfor og så tre hunde, der angreb den lille pige. Jeg tøvede ikke et sekund. Men samlede straks en mursten op, som jeg kastede mod de angribende hunde. Det var en smertefuld oplevelse. Jeg kunne næsten ikke bære at se på det. Jeg hader, at dette skulle ske for hende', siger Edward Cruz.

Annonce:

En kvindelig nabo ved navn Deborah Golden løb også frem for at hjælpe den niårige Emma.

'Den ene side af pigens nakke hang ud til siden. Og hun var ikke ved bevidsthed. Jeg holdt nænsomt hendes hoved, mens hendes far holdt hende på den ene side af nakken, som han dækkede med en T-shirt.'

Far gav førstehjælp
Hendes far, Armando Hernandez, forklarede følgende til mediet WWJ-AM:

'Jeg gjorde mit bedste. Jeg forsøgte at give min datter førstehjælp. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at hjælpe hende. Men hun var død, da jeg kom frem til hende.'

Flere naboer begyndte også at skyde mod hundene, da ambulance-læger nåede frem til stedet for at prøve at redde pigens liv. Brand-chefen Dave Fornell forklarede følgende til Detroit Free Press:

- De første ambulance-læger forsøgte at give førstehjælp. Vi gjorde vores arbejde, mens der blev skudt med våben.

En af hundene blev i øvrigt dræbt af skud fra en nabo, mens de andre to kom i karantæne hos Detroit Animal Control.

Hundenes ejer, en 33-årig mand, blev anholdt af poltiet. Det er dog uvist, om han blev sigtet for nogen forbrydelse.

Emmas familie har oprettet en indsamling på hjemmesiden GoFundMe for at samle penge ind til begravelsesudgifterne. 181.000 kroner er kommet ind.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Regeringen tabte alt, da den tog store bededag
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: