Klarlund-støtte: Sag om uredelighed kan gøre top-forskere til fup-forskere

Det kan få store konsekvenser for danske forskeres anseelse, hvis den kendte sundhedsskribent, professor og overlæge Bente Klarlund bliver dømt for videnskabelig uredelighed.

Det vurderer én af Bente Klarlunds støtter i forskerverdenen, professor ved Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, Niels Borregaard.

I fredags kunne Jyllands-Posten på baggrund af en aktindsigt fortælle, at UVVU – Udvalget for Videnskabelig Uredelighed – mener, at Bente Klarlund ifølge et såkaldt ’udkast til afgørelse’ har gjort sig skyldig i videnskabsfusk. Blandt andet ved at bruge data fra de samme muskelprøver i flere forskellige videnskabelige publikationer – uden at gøre opmærksom på, at prøverne blev brugt i flere sammenhænge.

Hvis den praksis fra nu af skal betragtes som videnskabelig uredelighed, så er virkelig mange af Danmarks topforskere uredelige, konstaterer Niels Borregaard.

»Det er efter min og mange af mine kollegaers mening helt hen i skoven. Når man har indsamlet et biologisk materiale – her muskel-biopsier – skal man benytte det mest muligt. Det er helt ok og udbredt videnskabelig praksis, at man kan bruge materialet uden at referere til, hvor det i øvrigt også er brugt,« siger Niels Borregaard.

Almindeligt at dele data-sæt

Hvis den endelige dom bliver, som UVVU’s udkast lægger op til, skal danske forskere fremover redegøre for alle de andre sammenhænge, deres data har været brugt i, vurderer Niels Borregaard.

»Hvis det er et lille materiale, kan det sikkert lade sig gøre. Men hvis det er større studier, er det umuligt at referere til alle de gange, det er blevet brugt. Og så har man pludselig gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed,« siger Niels Borregaard.

Problemet opstår, fordi forskere tit undersøger mange forskellige problemstillinger ved hjælp af de samme data-sæt.

Hvis man for eksempel én gang har spurgt 10.000 mennesker om deres kostvaner, er det almindeligt, at forskellige forskere ser på forskellige aspekter af svarene – uden at de i deres videnskabelige artikler redegør for kollegaernes brug. Det ville nemlig kræve et ekstremt overblik over alverdens forskning – og en masse spildtid, hvor man gennemgår irrelevante studier, fortæller Niels Borregaard.

Professor: Hvad er problemet?

Niels Borregaard frygter, at der også vil opstå problemer, hvis der er tale om et materiale, som den enkelte forsker selv har fundet – som i Bente Klarlunds tilfælde.

»Vi har hele tiden forskellige studier – baseret på samme materiale – sendt til forskellige tidsskrifter. Det er umuligt at forudse, hvilke tidsskrifter der vil tage hvilke artikler, og derfor er det umuligt at få dem til at referere til hinanden,« siger Niels Borregaard.

Professoren har i det hele taget svært ved at forstå, hvorfor UVVU ser et problem.

»Man skal i den enkelte publikation kunne se, hvordan materialet er tilvejebragt. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvordan det ellers er blevet brugt,« mener Niels Borregaard.

Klarlund: Jeg har gjort som de andre

Bente Klarlund, professor ved Centre of Inflammation and Metabolism, Københavns Universitet, mener også, at UVVU bør overveje konsekvenserne af en dom på baggrund af kritikken mod hendes forskning.

»Det er gængs videnskabelig praksis, at der ikke refereres til publikationer, der benytter samme materiale, når de videnskabelige problemstillinger i artiklerne er forskellige.«

»Hvis UVVU’s vurdering knæsættes, vil det betyde, at en stor del af de danske sundhedsvidenskabelige forskere har gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed. Det er næppe UVVUs hensigt,« siger Bente Klarlund.

Sagen havner midt i en brydningstid

Det lader til, at afgørelsen i Bente Klarlunds sag finder sted midt i en brydningstid. I øjeblikket foregår der en stor principiel diskussion om, hvor gennemsigtigt forskning skal fremlægges.

Gennemsigtighed i forskningen er nemlig en tendens i tiden, fortæller Hanne Andersen, Centerleder ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Hun har endnu ikke gransket UVVU’s udkast til afgørelse, så hun kan ikke kommentere specifikt på, om Klarlund-sagen vil skabe præcedens.

Rigtig mange vil gøre sig skyldige i videnskabelige uredelighed, hvis man accepterer de her præmisser.

Niels Borregaard

Men hun fortæller, at der i løbet af ganske kort tid er kommet utroligt stort fokus på, at forskere i deres publikationer beviser, at de ikke plagierer egne eller andres resultater.

»Der sker generelt nogle ting i øjeblikket, der kommer til at skærpe kravene i forhold til gennemsigtighed i forhold til genbrug. Det er svært at forudse, hvor vi ender henne. Forskellige forskningsfelter kan have meget forskellig praksis, hvor det kan være vanskeligt at finde en model, som er naturlig for alle,« siger Hanne Andersen.

Inden for nogle fag har det i mange år for eksempel været almindeligt, at man genbruger store dele af en tekst i forskellige sammenhænge. Inden for andre fag bliver den salgs betragtet som en fusket måde at booste antallet af de prestigefulde publikationer.

»Det vanskelige ved sådan en udvikling er, om det skal være den interne refleksion blandt forskerne, der driver udviklingen – eller om det skal være domme,« siger Hanne Andersen.

Mange vil blive skyldige i uredelighed

Niels Borregaard mener, at sagen er så principiel, at UVVU skal vide, hvilken præcedens det vil skabe, hvis udkaster faktisk bliver til en afgørelse.

»Nu vil jeg undersøge, hvor mange der deler mit synspunkt. Så vil vi skrive til UVVU, at vi er uenige i det her, og at det faktisk er en udbredt praksis.«

»Jeg har allerede talt med kliniske professorer og forskere, der synes, at det er et problem. Rigtig mange vil gøre sig skyldige i videnskabelige uredelighed, hvis man accepterer de her præmisser,« siger Niels Borregaard.

Bente Klarlunds sag i UVVU er en udløber af den celebre Penkowa-sag. Klarlund har stået som medforfatter på en række af hjerneforskeren Milena Penkowas videnskabelige artikler. Det fandt nogle kollegaer suspekt, så de indrapporterede hende til UVVU for en række forhold – blandt andet manglende referencer, når hun brugte de samme muskel-biopsier i forskellige videnskabelige artikler.

Klarlund mener selv, at hun blot var uopmærksom på Penkowas snyd, og at beskyldningerne ellers ikke har noget på sig.

Formand for UVVU, Henrik Gunst Andersen, ønsker ikke at kommentere på en sag, hvor de forskellige parter stadig har lejlighed til at fremføre deres synspunkter.