Indlæg i Vejle
Amts Folkeblad af Jørgen Lund.
Det har altid undret
mig, at to høje i Jelling kunne erobre England. Tusinder af
soldater og ikke mindst transport af disse med alt deres udstyr.
Vikinger med tonsvis af våben og fødevarer incl. levende dyr, blev
transporteret langt bort og over det åbne hav. Det har noget med
tid og præcision at gøre. Det skulle gøres i stort omfang og på
kort tid, og så for 1000 år siden.
Men her er beviset på
at Jelling kunne præstere den magtudfoldelse.
Jeg er bygningsingeniør
af profession. Når jeg betragter den jordpåfyldning der er lagt
over Ravningbroen ovenpå søjlerækken, for arkæologisk at hindre
forrådnelse, siger jeg til mig selv: Der er noget galt. Vikingerne
har omhyggeligt udsøgt sig det bredeste terræn, det absolut mest
ufornuftige og mest vanskeligste sted, at slå en bro over, endog
selv om der er masser af smalle steder, hvor en bro også i
vikingetiden, ikke ville have været nogen problem.
Museumsinspektør
Ramskou, der har foretaget udgravningen af pælene, kunne ikke
undlade et gisp i sin bog-----og så finder man pludselig sådan en
bro, over et af de bredeste steder over Vejle ådal. Alligevel
bygger de en bro, der er 700 meter lang, 5-6 meter bred og så
solid, at den kan bære 5 tons pr.m2 jvf.rådgivende ingeniørfirma
COWI-Consult. Der er anvendt 1700 pæle med en kæmpetværsnit på
30 cm.x 30 cm. plus 800 skråstolper.
Det var en bro, der
kunne bære tunge køretøjer af en størrelse, der slet ikke
fandtes dengang. Der er ingen, heller ikke arkæologerne, der kan
forklare hvad vikingerne skulle bruge så kraftig en bro til, da den
formodentlig højst skulle bære nogle ryttere. Ej heller har der været
tæt trafik, snarere nogle få fodgængere, og hvis man ville fra
Jelling til hærvejen, behøvede man bare at gå få kilometer mod
vest.
Broen forekommer således
total overflødig og meningsløs. Alligevel var det vikingetidens
kraftigste og største bygværk. En kæmpeopgave, der må have haft
et yderst vigtigt formål. Hvilket? Det er klart, at en
bygningsingeniør bliver nysgerrig.
Hvad nu hvis det ikke
var en bro?
Hele området var
dengang en stor sø, der efterhånden voksede op som mose og det
helt ned til Vejle fjorden i ubrudt længde. Fagfolk siger, at der
er 18 meter dynd ved Vejle. Med en tilvækst på mosedannelsen på
2,5 mm pr. år, var der for 1000 år siden masser af vand fra
fjorden op forbi broen og søen. Denne tilvækst er yderst tænkelig,
siger fagfolk.
Derfor:
Hvor dyb var søen dengang for 1000 år siden. Hvor høj var vandhøjden?
Det kan man ikke vide nøjagtigt. Og dog har vi beviset. Inspektør
Ramskous billede side 3 i Skalk 1977 afslører forholdene. Et enkelt
billede, der egentlig er historisk, fordi den bekræfter hele
historien. Billedet forestiller en pæl fra rækken tilspidset i
bunden og 3,5 meter lang. Foroven mangler yderlig en længde der er
rådnet væk på grund af luft,- også luft ved en vandstandssænkning
i tidens løb.
På grund af
mosedannelsen var pælene gemt i mange mange år, indtil et drænarbejde
for ca. 50 år siden sænkede moseoverfladen så meget, at toppen
lige kunne skimtes, og broen derved opdaget. Vi går tilbage til år
1000. Afstand fra bund til vandoverflade = a. Afstand fra
vandoverflade til dæk var = b = skønnet til 1 meter højst. Lad os
sige, at 1 meter af pælens top er rådnet væk. Pælens samlede længde
var så 4,5 meter. Funderingsdybden sættes til c = 1 meter. Altså:
a+b+c = a+1+1. Dvs. Vandhøjden a = 2,5 meter. Beviset bekræfter
kun, at man kunne sejle fra fjorden op og ind i søen, selv med
langskibe. Skibene stak 1,3 - 1,6 meter.
Her kunne skibene lægge
til langs broen. Alle mulige skibe, store og små. Ved simpel
matematik har jeg regnet ud at der kunne ligge 250 - 350 skibe i søen.
Broen var ikke en bro, men omlastningskaj med det formål at
koncentrere. Den første Englandskaj lå ikke i Esbjerg, men i Vejle
ådal. Her kom mindre både med tusindvis af folk, fødevarer , våben
og salgsvarer og lagde til ved kajens østside, den ydre kaj. De kom
alle steder fra, det var den letteste transportmåde dengang.
Fra bådene lossede
man alt ind på kajen, hvor det blev fordelt til langskibene og de
store havbåde. Alle disse skibe lå på kajens vestside, inde i søen.
Kajen dannede en havn. De store skibe var beskyttet af kajen, der
yderligere var befæstet. Linieskibene og havbådene sejlede hæren
til England og Frankrig og sejlede frem og tilbage. I England kæmpede
mange tusind vikinger f.eks. i slaget om Canterbury. Danelagen, dvs.
midt England var skabt, og en dansk søn af Gorm familien blev konge
over England som Knud Den Store. Han ligger i dag i Winchester
Domkirke.
Ovenpå
dette historiske vingesus skal vi se på tiden. De islandske sagaer
fortæller om Jomsvikingerne, at de havde en kunstig havn, hvor der
kunne ligge 360 langskibe på en gang, alle sammen låst inde i
borgen. De Islanske sagaer regnes for troværdige. Jomsvikingerne
havde nær tilknytning til Gorm Den Gamle, Harald Blåtand og Svend
Tveskæg, dvs. Jelling, der var imperiets center, altså få km.fra
vor havn.
Navnet Jomsborg var måske
blevet skabt ved den tætte tilknytning til engelsk og fransk påvirkning.
De var tæt på disse sprogområder. Jomsborg er derfor sprogligt
dannet af ordet Gormsborg. Her er J=G (Sct.Jørgen = Sct. Georg), r
er faldet bort. I øvrigt eksisterer J øjensynligt ikke i rune
alfabetet.
Fra havnen kunne man,
foruden ved ryttere, komme i forbindelse med Jelling ved hjælp af
Troldborg Ringvold, der ligger højt over havnen i samme kote som højene
i Jelling. Herfra kunne man tænde bål-baune, specielt hvis der var
fare på færde. Meget afbrændt materiale er fundet her af
Nationalmuseet.
Kongsgården der ikke
er fundet endnu, var ganske givet kommandocentral og hjernen, godt
beskyttet lå den inde i landet i et folkerigt område. Placering af
havnen var central for beherskelse af hele Sønderjylland, der
dengang var uden diger og derfor fyldt med vand til at sejle på.
Her holdt man Venderne m.fl. på plads i Nordtyskland.
Kajen blev bygget i
år 979, jvf. træringene. Jomsvikingerne blev alle mand halshugget
af Kong Magnus den Gode af politiske grunde, da han erobrede
Jelling. Samtidig blev Jomsborg ødelagt. Det var ca. i år 1043.
Det var netop på det tidspunkt, at kajen, og dermed havnen, holdt
op med at eksistere.
Sagt på en anden måde.
Det passer uhyggeligt fint sammen, fordi havnen var Jomsborg, eller
Gormsborg.
.
