Hvilken race er god til agility og samtidig en god familie hund???

Vi er lige kommet af med vores labrador, da han absolut ikke var glad ved børn, desværre. Har to på 2 mdr og 2 år.

Vi søger derfor en race, som er egnet til agility træning og som familiehund. Eneste krav er, at den ikke må være større end en labrador. Vi bor i hus og har en grund på 4000kvm, så udendørs plads har vi nok af. Det må dersuden meget gerne være en blandings race hvis det kan findes.

Hvad har i af erfaringer og hvad vile i anbefale??

På forhånd tak

i min gamle klub i DK gik der en pige med sin cavalier, de var super dygtige til agility, og cavaliers er dejlige små hunde, som virker som rigtig gode familie hunde.

God familiehund, og god til agility?

Enhver hund, uden undtagelse.

Naturligvis er agilitydelen lidt.....raceafhængig? Tror jeg jeg vil kalde det.

Giver sig selv at en border vil kunne gøre en lidt bedre figur på en agilitybane, end en dværggravhund. Men det afhænger af hvad du vil opnå.

Blandingsracer kan du finde alle steder. Bare kør fingeren igennem DBA elelr lignende. Tror næppe du vil finde et større udbud af hunde end sådanne steder.

Vi er lige kommet af med vores labrador, da han absolut ikke var glad ved børn, desværre. Har to på 2 mdr og 2 år.

Hvad mener du præcis med "kommet af med"? :hmm:

Og så er det jo op til én selv om hunden bliver glad for børn, da det afhænger 100% af opdragelsen. Dvs. at hvis I har haft én hund, der ikke kunne tolerere børn, så er der ret stor risiko for at det går på samme måde med den næste, uanset race.

Hvad mener du præcis med "kommet af med"? :hmm:

 

Og så er det jo op til én selv om hunden bliver glad for børn, da det afhænger 100% af opdragelsen. Dvs. at hvis I har haft én hund, der ikke kunne tolerere børn, så er der ret stor risiko for at det går på samme måde med den næste, uanset race.

Han er blevet solgt.

Vi har ikke haft ham fra hvalp, og han har været udsat for lidt af hvert da han var helt lille det andet sted. Vi har haft ham i 4 år og han er 5. Han har altid været meget følsom pga tidligere ejer skændtes meget i hans nærvær.

Der har ikke været noget mellem ham og min ældste datter, lige indtil hun begyndte at blive højlydt. Troede han ville vænne sig til det, men det blev bare værre og værre. Så heller han kom til en ejer uden børn og larm.

Han var på ingen måde agressiv over for hende, men ville bare ikke i nærheden og strintede så snart hun sagde høje lyde. Hvilket 2 årige jo gør hele tiden Det er ikke holdbart for hverken os eller hunden i længden.

Han er blevet solgt.

Vi har ikke haft ham fra hvalp, og han har været udsat for lidt af hvert da han var helt lille det andet sted. Vi har haft ham i 4 år.

Der har ikke været noget mellem ham og den ældste, lige indtil hun begyndte at blive højlydt. Troede han ville vænne sig til det, men det blev bare værre og værre. Så heller han kom til en ejer uden børn og larm.

Han var på ingen måde agressiv over for hende, men ville bare ikke i nærheden og strintede så snart hun sagde høje lyde. Hvilket 2 årige jo gør hele tiden

OK, tak for forklaringen :5up:

En Labrador er jo en allround hund, der også kan bruges til agility, og så er det - som regel - en virkelig god familiehund. Men vil I gerne have en anden race, er der selvfølgelig flere muligheder. Jeg synes dog at I bør holde Jer fra egentlige hyrdehunde som Border Collie, Aussie, Sheltie o.lign. da deres tårnhøje aktivitetesniveau og deres naturlige hyrde-adfærd godt kan give problemer i forhold til både tid og alm. hverdag når man har mindre børn.

Spaniels - med Cavalier King Charles som en mulig undtagelse - er nok heller ikke det bedste. Jeg synes tit man hører at de ikke er gode til børn.

Jeg ville selv vælge en robust blanding - Labrador med noget andet i. Og der er virkelig mange kuld til salg, så det er bare at komme rundt og se på dem

Ja jeg er jo så i en lidt anden grøft.

Jeg vil på ingen måde anbefale en labrador blanding.

Man forventer noget i retning af lab, og får noget helt andet. Er det en labs egenskaber og sind man er ude efter, så køb en ordentlig avlet lab, af en fornuftig opdrætter.

Er man ude efter alt muligt andet, så køb en blanding.

Jeg synes dog at I bør holde Jer fra egentlige hyrdehunde som Border Collie, Aussie, Sheltie o.lign. da deres tårnhøje aktivitetesniveau og deres naturlige hyrde-adfærd godt kan give problemer i forhold til både tid og alm. hverdag når man har mindre børn.

Ikke helt enig, det er som man priotere. Jeg har flere hvalpekøbere som har mindre børn og det fungere fint sammen med deres Aussie - også mht. tiden. Flere er endda særdels aktive på hundefronten.

Mht. til aktivering, så tror jeg det er et spørgsmål om indstilling. Jeg personligt finder ikke en Aussies aktiveringsbehov for tårnhøjt og det fungere fint for mig i dagligdagen - jeg har endda tid til overs til at bruge herinde .

Spaniels - med Cavalier King Charles som en mulig undtagelse - er nok heller ikke det bedste. Jeg synes tit man hører at de ikke er gode til børn.

Dén har jeg så aldrig hørt før. Tværtimod. Men sagen er jo, at enhver hund skal lære omgang med børn. Hvilket jeg tror mange glemmer med eks. spaniels og retrievere, fordi de i deres egenskab af jagthunde skal, bør og omtales som hunde, der er gode familiehunde og gode med andre dyr og børn. Det er også det temperament man søger at have i hunden, men den skal stadig lære, at man ikke må jagte børn eller fugle.

Så hvis en spaniel ikke er god med børn, er det enten elendigt opdræt eller en dårligt opdraget hund. Sådan helt groft sat op. Som med enhver race, bør man sørge for dens naturlige behov for aktivering er tilfredsstillet, sådan at det ikke er sjovere at bide barnet i foden, eller jagte enhver fugl, der lander på matriklen.

Til TS vil mit forslag være, at der bliver kigget efter en lidt ældre hund, der skal omplaceres. Jeg ved I har været gennem det før, men mener der er gode muligheder for at få en hund, der ikke skal skifte hjem grundet en usikker opvækst. Det kan selvfølgelig lade sig gøre at have hvalp i huset, samtidig med man har små børn. Men med den alder de to børn har, ser jeg for mange situationer for mig, hvor det kan køre op i en spids. En hvalp i selskab med et barn der løber omkring med flagrende arme, er svær at stoppe i sin iver for at deltage. Tingene kan lade sig gøre, og har ladet sig gøre for mange mennesker. Men det er hårdt og kræver virkelig en indsats fra både forældre, hund og børn.

Dén har jeg så aldrig hørt før. Tværtimod. Men sagen er jo, at enhver hund skal lære omgang med børn. Hvilket jeg tror mange glemmer med eks. spaniels og retrievere, fordi de i deres egenskab af jagthunde skal, bør og omtales som hunde, der er gode familiehunde og gode med andre dyr og børn. Det er også det temperament man søger at have i hunden, men den skal stadig lære, at man ikke må jagte børn eller fugle.

 

Så hvis en spaniel ikke er god med børn, er det enten elendigt opdræt eller en dårligt opdraget hund. Sådan helt groft sat op. Som med enhver race, bør man sørge for dens naturlige behov for aktivering er tilfredsstillet, sådan at det ikke er sjovere at bide barnet i foden, eller jagte enhver fugl, der lander på matriklen.

 

Til TS vil mit forslag være, at der bliver kigget efter en lidt ældre hund, der skal omplaceres. Jeg ved I har været gennem det før, men mener der er gode muligheder for at få en hund, der ikke skal skifte hjem grundet en usikker opvækst. Det kan selvfølgelig lade sig gøre at have hvalp i huset, samtidig med man har små børn. Men med den alder de to børn har, ser jeg for mange situationer for mig, hvor det kan køre op i en spids. En hvalp i selskab med et barn der løber omkring med flagrende arme, er svær at stoppe i sin iver for at deltage. Tingene kan lade sig gøre, og har ladet sig gøre for mange mennesker. Men det er hårdt og kræver virkelig en indsats fra både forældre, hund og børn.

Dette har jeg også tænkt på. For det der med at skulle lære en hund at være renlig, holde øje med en to årig sammen med en hvalp og så et spædbarn, vil jo nok være lidt af en mundfuld.

Mine forældre købte sidste år en 1 årig blanding af Labrador og hyrdehund, og det har været et rigtig godt køb. Så er absolut ikke imod en hund der skal omplaceres. Vi var bare uheldige vores ikke kunne sammen med børn, for på alle andre punkter var han skøn.

Ville egentlig bare høre om der var specielle racer, som egner sig bedre til agility end andre. Sys vi er kørt lidt sur i labrador racen, er selv opvokset med den også. Kunne godt tænke os en anden, som måske er lidt mindre og et andet udseende.

Har lidt forelsket mig i cavalier, mest pga udseende og højde, men kan se den blir frarådet pga energi niveauet? Er det egentlig en robust race? Umiddelbart ligner det ikke til at være.

Dén har jeg så aldrig hørt før. Tværtimod. Men sagen er jo, at enhver hund skal lære omgang med børn. Hvilket jeg tror mange glemmer med eks. spaniels og retrievere, fordi de i deres egenskab af jagthunde skal, bør og omtales som hunde, der er gode familiehunde og gode med andre dyr og børn. Det er også det temperament man søger at have i hunden, men den skal stadig lære, at man ikke må jagte børn eller fugle.

 

Så hvis en spaniel ikke er god med børn, er det enten elendigt opdræt eller en dårligt opdraget hund. Sådan helt groft sat op. Som med enhver race, bør man sørge for dens naturlige behov for aktivering er tilfredsstillet, sådan at det ikke er sjovere at bide barnet i foden, eller jagte enhver fugl, der lander på matriklen.

 

Jeg tænkte nu også på Rage Syndrom. Jeg ved der avles for at udrydde det, men man hører nu stadig om det, både hos Cocker og Springer.

 

Til TS vil mit forslag være, at der bliver kigget efter en lidt ældre hund, der skal omplaceres. Jeg ved I har været gennem det før, men mener der er gode muligheder for at få en hund, der ikke skal skifte hjem grundet en usikker opvækst. Det kan selvfølgelig lade sig gøre at have hvalp i huset, samtidig med man har små børn. Men med den alder de to børn har, ser jeg for mange situationer for mig, hvor det kan køre op i en spids. En hvalp i selskab med et barn der løber omkring med flagrende arme, er svær at stoppe i sin iver for at deltage. Tingene kan lade sig gøre, og har ladet sig gøre for mange mennesker. Men det er hårdt og kræver virkelig en indsats fra både forældre, hund og børn.

 

Sådan set enig, men et problem kan være at folk, der ønsker at omplacere deres hund, ikke altid er helt ærlige omkring hvilke problemer der evt. følger med. Det ville jeg anse for en risiko, når der er mindre børn i familien.

 

Men selvfølgelig, hvis familien får en hvalp, så kræver det at den 2-årige med det samme lærer at respektere hvalpen og lærer at hundens kurv/seng er dens fristed, hvor den ikke må røres.

 

Jeg får kvalme når jeg ser "nuttede" billeder af børn og hunde sammen i hundekurven - en dag kan det gå noget så galt, og så har man, som forældre, kun sig selv at bebrejde.

Rage syndrom har vi ikke oplevet hos de europæiske springere, og er en ting der tilsyneladende ligger i de amerikanske linjer. Som stort set ikke eksisterer udover USA, da det kun er her standarden accepteres (de er meget anderledes i forhold til de engelske springere). Den røde cocker havde problemer for ca. 20-30 år siden, men har desværre ryet sidende på sig stadigvæk. Men dårligt opdræt findes der desværre stadig rundt omkring. Jeg er heldigvis forskånet for at møde det i min omgangskreds.

Tror du, Umulia, kan have ret i, at folk ikke altid er ærlige omkring hvorfor hunden skal skifte hjem, og det kræver også her stort benarbejde for at finde den rigtige hund. Mange besøg hos hunden og mange besøg af hunden i eget hjem.

Cavalieren er oprindeligt også en fuglehund, og har efter sigende stadig noget jagtinstinkt bevaret. Her vil deres tendens til at jagte fugle skulle tøjles/trænes. Hvorvidt de er robuste ved jeg ikke, men er nok heller ikke helt sikker på, hvad der menes med robust. Den har visse arvelige sygdomme man bør være opmærksom på, og stille krav til der er undersøgt for i de linjer man ønsker hund efter.

Jeg kunne have en tendens til at foreslå en spaniel, da det måske er i den størrelse der søges, men skal understrege, at det er en jagthund, og derfor skal aktiveres herefter. Altså at den får lov at bruge sit hovede og sin næse. Den behøver ikke gå på jagt, og mange hunde har levet et langt og lykkeligt liv uden at bære på døde dyr. Men den skal have lov at få afløb for sin fysiske og mentale energi. Desuden er der især på cockeren en del pelspleje. Men de gør sig godt i forskellige konkurrencer som lydighed, agility og spor.

Der er garanteret cavaliere der går til agility, men jeg lurer alligevel lidt på, om den lidt lange ryg er den mest optimale til den sport? Ret mig endelig, de der ønsker. Går i tænkeboks, og ser om jeg kan komme på andre racer, der måske kunne være gode.

I forhold til omplaceringshunde, kunne det måske også være værd at se hos kenneler, der til tider ønsker at omplacere ældre hunde, der ikke længere skal indgå i avlen, og derfor fortjener et liv i absolut luksus som ene hyggehund. Eller de ønsker at få udstationeret en hund, til brug i avl siden hen. Sidstnævnte løsning kræver dog ofte, at man forpligter sig til at holde hunden i "udstillingskondition" eller at der trænes specifikt med den.

Jeg oplever ikke cavaliens aktivitetsniveau som værende ekstremt højt? Ihvertfald ikke noget der ligner en hyrdehunds (border, aussie, sheltie)

Mit umiddelbare bud ville også være en hyrdehund af en art. Du spørger om racer der er specielt egnet til agility, og der kan vi vidst ikke komme udenom hyrdehundene.

Jeg har selv en sheltie, og han er jordens skønneste hund, aktiv, glad, god til agility. Men sheltien er en meget følsom hund, og en omplacerings sheltie der ikke er vokset op med børn, kunne meget let blive et problem, da de er så følsomme og tit reserverede. Min hund ville fx aldrig kunne klare en børnefamilie. Han er nemlig ikke vokset op med småbørn.

Men får I en sheltie fra hvalp af, og sørger for at finde en målrettet og god opdrætter, og jeg sikker på at I ville få verdens bedste familiehund, der ville følge jer overalt

Dermed ikke sagt at det ikke er muligt at finde en voksen sheltie der er børnevant. Jeg tror bare det er nemmere at præge en hvalp.

Aussien er også et godt bud. Jeg har indtrykket af at dens aktivitetsniveu ligger en smule lavere end border og sheltie? Og har måske en bedre størrelse i forhold til små børn der kan blive lidt voldsomme.

Ellers er der en pudel. Også en super glad og arbejdsvillig hund!

Men som sagt kommer det an på hvad du vil med agilityen. Vil du konkurrere seriøst, eller bare hyggetræne og gå til lidt stævner?

Jeg tænkte lidt på en toller (Nova Scotia Duck Tolling Retriever)

De er begyndt at vinde stort indpas i agilityverdenen også...

http://www.tollerklubben.dk/?id=193&parent=193

Jeg oplever ikke cavaliens aktivitetsniveau som værende ekstremt højt? Ihvertfald ikke noget der ligner en hyrdehunds (border, aussie, sheltie)

 

Mit umiddelbare bud ville også være en hyrdehund af en art. Du spørger om racer der er specielt egnet til agility, og der kan vi vidst ikke komme udenom hyrdehundene.

 

Jeg har selv en sheltie, og han er jordens skønneste hund, aktiv, glad, god til agility. Men sheltien er en meget følsom hund, og en omplacerings sheltie der ikke er vokset op med børn, kunne meget let blive et problem, da de er så følsomme og tit reserverede. Min hund ville fx aldrig kunne klare en børnefamilie. Han er nemlig ikke vokset op med småbørn.

 

Men får I en sheltie fra hvalp af, og sørger for at finde en målrettet og god opdrætter, og jeg sikker på at I ville få verdens bedste familiehund, der ville følge jer overalt

 

Dermed ikke sagt at det ikke er muligt at finde en voksen sheltie der er børnevant. Jeg tror bare det er nemmere at præge en hvalp.

 

Aussien er også et godt bud. Jeg har indtrykket af at dens aktivitetsniveu ligger en smule lavere end border og sheltie? Og har måske en bedre størrelse i forhold til små børn der kan blive lidt voldsomme.

 

Ellers er der en pudel. Også en super glad og arbejdsvillig hund!

 

Men som sagt kommer det an på hvad du vil med agilityen. Vil du konkurrere seriøst, eller bare hyggetræne og gå til lidt stævner?

Indtil videre regner jeg ikke med hunden skal bruges til konkurrence, men mere som hyggetræning og på den måde få et godt forhold til den. Men på længere sigt kan det da godt være, men det blir først når ungerne er en del ældre.

Vi vil egentlig også helst ha en hvalp, da man så undgår "fejl" som der jo var på vores labrador. Vores datter er vant til hunde i dagligdagen, både i dagpleje og hos hendes bedsteforældre. Så hun ved godt man skal acceptere hunde.

Men det er stort ansvar med både små børn og hvalp, det er derfor noget der skal overvejes. Men hælder mest til en hvalp, som man selv kan præge til hvalpetræning osv.

min veninde har en aussie og den kræver ikke det vilde en lang gåtur og sådan så er han tilfreds

mine 2 vil jeg sige kræver noget mere end lang gåtur

Man skal bare være opmærksom på, at en lille hvalp er et stort arbejde. Det er næsten lige som at få et barn til. I den forløbne uge har jeg nærmest ikke kunnet komme i bad og glemmer også at få noget at spise, fordi jeg synes jeg har så travlt med den bette. Man skal også op om natten og alt det der. Jeg ved ikke, hvor længe, det varer ved (vi har kun haft vores 1 uge). Men bare så du også har det ekstra arbejde det er at få en hvalp med i dine overvejelser.

Jeg har ikke nogen gode bud på race. Vores er en cavalier. Men hvis man får en internathund er de så ikke rigtig gode til at vejlede én - og kan man ikke have den på prøve?

Held og lykke med at finde det nye familiemedlem.

Ps/ Der står på cavaliernes hjemmeside og jeg har læst flere steder at den er fint egnet til agility. Har ikke læst noget om rygproblemer.

Man skal bare være opmærksom på, at en lille hvalp er et stort arbejde. Det er næsten lige som at få et barn til. I den forløbne uge har jeg nærmest ikke kunnet komme i bad og glemmer også at få noget at spise, fordi jeg synes jeg har så travlt med den bette. Man skal også op om natten og alt det der. Jeg ved ikke, hvor længe, det varer ved (vi har kun haft vores 1 uge). Men bare så du også har det ekstra arbejde det er at få en hvalp med i dine overvejelser.

 

Jeg har ikke nogen gode bud på race. Vores er en cavalier. Men hvis man får en internathund er de så ikke rigtig gode til at vejlede én - og kan man ikke have den på prøve?

 

Held og lykke med at finde det nye familiemedlem.

 

Ps/ Der står på cavaliernes hjemmeside og jeg har læst flere steder at den er fint egnet til agility. Har ikke læst noget om rygproblemer.

Vi har haft hvalp før, så er godt klar over det er ligesom at have et lille barn.

Men tror dog ikke vi anskaffer os en før til sommer, hvor vores yngste vil være 6 mdr. Det er lidt for meget arbejde med 2 "spædbørn". Hehe...

hvad med en dansk / svensk gårdhund? Handy størrelse, god til agility, aktiv lille hund, legesyg og lærenem kan dog have tendens til at gø, dette bør overvejes hvis I bor i lejlighed...

Skal aktiveres både fysisk og mentalt dagligt - men er derudover glad for at putte i sofaen med familien...

Ja jeg er jo så i en lidt anden grøft.

Jeg vil på ingen måde anbefale en labrador blanding.

 

Man forventer noget i retning af lab, og får noget helt andet. Er det en labs egenskaber og sind man er ude efter, så køb en ordentlig avlet lab, af en fornuftig opdrætter.

 

Er man ude efter alt muligt andet, så køb en blanding.

Bliver lige nødt til at komme med en kommentar til dette

Selvfølgelig forventer man ikke at få en Labrador hvis man køber en blanding!

Men Labber videregiver nogle gode egenskaber, som man kan være forholdsvis sikker på.

Jeg har selv haft en Lab/Bullmastiff blanding, og hun var den kærligste, sjoveste, sødeste lille hund man kan tænke sig.

Men hun var også en rigtig lillle kamikazepilot, og det (i kombination med min uforsigtighed) blev desværre hendes død.

Pointen er at når racerne blandes kommer der et "joker-element" ind - man ved aldrig helt nøjagtigt hvad man får. Det afskrækker nogle, men tiltrækker andre.

Og når trådstarter nu selv nævner blanding som en mulighed, må man formode at hun hører til de sidstnævnte :5up:

hvad med en dansk / svensk gårdhund? Handy størrelse, god til agility, aktiv lille hund, legesyg og lærenem kan dog have tendens til at gø, dette bør overvejes hvis I bor i lejlighed...

 

Skal aktiveres både fysisk og mentalt dagligt - men er derudover glad for at putte i sofaen med familien...

Indtil videre tror jeg faktisk dette kan blive den endelige race vi vælger. Vi bor i hus med en læmpe grund, og ikke inde mit i by. Så gøen gør ikke så meget. Og sys faktisk sådan en har en god størrelse også og sød udseende.

Godt nok er Labrador ikke en af de største hunde, men sys alligevel mange gange den var for stor at have med i bilen. Men ham vi havde var også en stor dreng.

Jeg ville lige høre, om nogle har erfaringer med en Beagle??

Har fundet en på 10 mdr på et internat tæt på hvor vi bor. Han er god til børn, kan de fleste komandoer osv. Har kunne finde på nettet, at den race godt kan bruges til agility men nok ikke på topplan. Men det er så heller ikke meningen, det skal mere være for sjovt.

Vi er blevet enige om det ikke skal være en hvalp vi skal have, hvis vi kan undgå det. Det er en for stor mundfuld med to små børn, og så ville denne jo være oplagt.

 

 

Jeg tænkte nu også på Rage Syndrom. Jeg ved der avles for at udrydde det, men man hører nu stadig om det, både hos Cocker og Springer.

 

 

 

Sådan set enig, men et problem kan være at folk, der ønsker at omplacere deres hund, ikke altid er helt ærlige omkring hvilke problemer der evt. følger med. Det ville jeg anse for en risiko, når der er mindre børn i familien.

 

Men selvfølgelig, hvis familien får en hvalp, så kræver det at den 2-årige med det samme lærer at respektere hvalpen og lærer at hundens kurv/seng er dens fristed, hvor den ikke må røres.

 

Jeg får kvalme når jeg ser "nuttede" billeder af børn og hunde sammen i hundekurven - en dag kan det gå noget så galt, og så har man, som forældre, kun sig selv at bebrejde.

 

Hos cockeren findes rage ikke længere i Danmark (og mig bekendt ikke i Europa). Rage er en arvelig sygdom og forveksles let med adfærd som hunden får hvis den bliver forkert stimuleret.

 

´-men ja. jeg deler din kvalme

Jeg ville lige høre, om nogle har erfaringer med en Beagle??

 

Har fundet en på 10 mdr på et internat tæt på hvor vi bor. Han er god til børn, kan de fleste komandoer osv. Har kunne finde på nettet, at den race godt kan bruges til agility men nok ikke på topplan. Men det er så heller ikke meningen, det skal mere være for sjovt.

Vi er blevet enige om det ikke skal være en hvalp vi skal have, hvis vi kan undgå det. Det er en for stor mundfuld med to små børn, og så ville denne jo være oplagt.

Dejlige hunde og jeg synes de er smukke men det er en støver, så det der med at kunne gå fri er vist ret svært, da de smutter hvis de får færden af noget... men det kan sikkert sagtens lade sig gøre... Der er et par stykker med beagler herinde... Stjernetosse og Beaglelover, mon ikke de kan fortælle lidt om deres dejlige hunde

Jeg ville lige høre, om nogle har erfaringer med en Beagle??

 

Har fundet en på 10 mdr på et internat tæt på hvor vi bor. Han er god til børn, kan de fleste komandoer osv. Har kunne finde på nettet, at den race godt kan bruges til agility men nok ikke på topplan. Men det er så heller ikke meningen, det skal mere være for sjovt.

Vi er blevet enige om det ikke skal være en hvalp vi skal have, hvis vi kan undgå det. Det er en for stor mundfuld med to små børn, og så ville denne jo være oplagt.

Jeg kender nu flere Beagler der klarer sig ganske udemærket til agilitykonkurrencerne

Held og lykke med hvad I nu end ender op med